Så blev det februar 2012 og poesioplæsninger blomstrer i fuld flor parallelt med det begyndende forår. Sidste torsdag var jeg til Poetry Slam i Huset i Magstræde, det er der som sådan ikke noget nyt i, men denne gang var der dømt “afterparty” i den lille beskedne kælder hvor arrangementet afholdes. Mægtig hyggeligt.
Igen fik jeg bekræftet at de bedste til at drikke nu engang er og bliver digtere.
For øvrigt skal jeg lige tilføje et stort tillykke til Rasmus Rhode, som vandt denne aftens slam!

Det var egentlig ikke det, jeg ville skrive om i dag…

Overskriften i dag kunne sagtens blive alle de hyggelige arrangementer oplæsninger som har været indefor den sidste månedestid, men denne gang rydder jeg oplæsningerne for at tilføje mit eget arrangement som jeg har nævnt i et forrigt indlæg her på bloggen.
Nemlig lyrik i Hans Tausens kirke.
Nu er det blevet tid til at jeg kan sige: Det er på tirsdag kl. 19 og det bliver meget hyggeligt, interessant, spændende, en vaskeægte eargasm og det bliver anerledes end alt andet.
Simpelthen.
Jeg har endda talt med Søren Ulrik Thomsen, om han ville komme – men han var på Fyn.
Simpelthen.
Hvis du har lyst til at peppe tirsdagen i februars farver lidt op så kom:
Lyrik og debat i Hans Tausens kirke
Digterne er:
Kim Stig Andersen
Irmelin HC. Prehn
Kenneth Krabat
og mig selv
Kim Stig Andersen og jeg skal repræsentere foreningen HUF, som vi er medlem af.  

Hvad går arrangementet ud på?

Arrangementet går ud på, at alle digterne tager udgangspunkt i en teologisk tekst, helt præcist en salme fra Det Gamle Testamente som skal fungere som en inspirationskilde eller en grundkerne i digternes tekster som de laver til aftenen.
Det kan altså handle om alt muligt, digteren uddrager og føler ud fra bibelteksten.
Ret interessant.

De tanker jeg har gjort mig, kan jeg lige tilføje her:

I Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Rystet Spejl” udtrykkes det, hvordan det føles at blive ældre, hvordan det føles at stå til ansvar over for det liv man indtil nu har levet, og ikke mindst hvordan det føles at stå til ansvar over for sig selv med det liv man har levet. ”Rystet Spejl” udtrykker blandede følelser og nogle gange en tomhed. Noget tungt. Noget tyngende. Søren Ulrik Thomsens digtsamling er fra 2011.

I Det Gamle Testamentes bibelstykke, vers 8,9-15, fortælles det hvordan livet ikke altid er retfærdigt, hvordan denne uretfærdighed kan få livet til at føles tomt og uforståeligt. Måske urimeligt. Måske endda uudholdeligt. Det Gamle Testamente indeholder dele, der er over 3000 år gamle. 

En fællesnævner for Det Gamle Testamente og Søren Ulrik Thomsens digtsamling burde være svær at finde. Især hvis man tager omstændighederne, kulturforskellen, tidsforskellen med i sin betragtning, synes det næsten som om at teksterne er fra hver deres planet. Måske er de også det.
Og så alligevel slet, slet ikke.
Begge tekster nævner tomheden.
Det skræmmer mig lidt. Det gør mig også tryg. For på trods af forskellen på teksterne, arbejder de begge med det essentielle, som til tider kan fylde meget hos alle. Det skræmmer mig fordi, at mennesket stadig efter mange tusind år ikke har fundet en konkret løsning på det uretfærdige, på tomheden. Men det gør mig også tryg fordi, at det beviser at Søren Ulrik Thomsen, mig selv og alle andre mennesker som lever nu i 2012 ikke er alene med de følelser og aldrig vil være det.
Derfor er lyrik og teologi svært forbundet i den forventning, at både lyrik og teologiske stykker kan fortælle, kan bearbejde og vise følelser som findes i os alle uafhængig af tid og sted.

Håber at se dig på tirsdag ellers en masse forår, påskeliljer og vintergækker fra bloggen
– Dikte Grønvold

Advertisements