Kulden er i dine kinder
på din overlæbe
som ikke er blevet dækket
af et fugtigt halsterklæde
der med jævne mellemrum
pustes varmt og levende
af de hvide skyer
du sender ud 

kulden er i dine fingre
der lyserøde og rynkede
er blevet ti år ældre
og med hvide forhøjninger
blå streger
holder om hinanden
vender fingerspidserne op ad
peger mod himlen
hvor sneen stadig sidder fast

Advertisements