En sort paraply

Gå i stå..

Dig
der går i stå
benægter hvordan tiden løber videre
benægter dage
og alderen du hælder ud af hjørnevinduet

Du benægter
hvordan dagene fødes
hvordan datoerne skifter
hvordan nye år løber forbi
dit vindue

Dine stuer er tildækket af spejle
som viser af gamle minder
beholder venners ansigter
du ikke vil glemme

Under din seng
holder du livet fanget i et bur
Du nægter at lukke det ud
på trods af dets konstante jamren

Alle dine urer er stoppet
her i huset går tiden ikke
alle skyggerne er hamret fast til gulv og vægge

Du prøver din skygge i køkkenet
betragter skitsens sorte, unge former
du kan ikke komme i ind den længere

Skrevet af Dikte Grønvold 2010

Advertisements