Glansbilledet

Med barnefingre holder jeg glansbilledet
Og med hærdede øjne ser jeg tilbage på det
Lille glansbillede, hvorfor er du falmet sådan
Glimmeret er gnedet væk
Beskæringen er blevet mere markeret og har sat rynker i din lille papirsoverflade
Den lyse baggrund er blevet mørk, som den begejstring over dig, jeg nu må fantasere mig til

Jeg gemmer glansbilledet i min børnebog
hvor alle de andre papirslapper er skjult imellem nussede sider
Nogle billeder er mere krøllede og set end andre
Og jeg må prøve at klistre hver en ødelagt fold
For for hvert syn falmer genkendeligheden i hukommelsen

Nogle glansbilleder er glemt, andre ser ud som ved første blik
Det er de billeder som fylder mere og mere
De billeder, vis form skærer sig længere og længere ind i den tyndslidte bogs mav

Jeg hvisker forsigtigt til glansbilledet: foræld dig ej mere
og begynder at bladre desperat i børnebogens mange sider
Jeg vil huske dig i farver og mindes om fantasiens rummeligheder

Skrevet af Dikte Grønvold 2009


Reklamer